EPEE hilser den europæiske opvarmnings- og afkølingsstrategi velkommen

Andrea Voigt, generaldirektør for EPEE, sagde: 'Denne strategi er et velkomment løft for vores branche,' sagde Andrea Voigt, generaldirektør for EPEE.'Da opvarmning og afkøling udgør en stor del af Europas energiforbrug, giver det mening, at der er et stærkt fokus på denne sektor, og denne strategi er derfor længe ventet.'

I en erklæring sagde EPEE: 'Strategien indeholder mange positive elementer, såsom at slå til lyd for en teknologineutral tilgang, at hævde, at forbrugeren skal være i centrum af denne strategi, og at fremhæve behovet for attraktiv finansiering til korrekt renovering af bygninger .

Hvad er den første opvarmnings- og kølestrategi, og hvad er dens formål?

EU's varme- og kølestrategi er det første EU-initiativ, der tager fat på den energi, der bruges til opvarmning og afkøling i bygninger og industri, som tegner sig for 50 % af EU's årlige energiforbrug.Ved at gøre sektoren smartere, mere effektiv og bæredygtig vil energiimporten og afhængigheden falde, omkostningerne reduceres og emissionerne reduceres.Strategien er en nøgleaktion i energiunionens rammestrategi og vil bidrage til at forbedre EU's energisikkerhed og til at håndtere klimadagsordenen efter COP 21.

Hvor står Europa med hensyn til opvarmning og køling?

I øjeblikket er hele sektoren står for 50 % af EU's årlige energi forbrug;den tegner sig for 13 % af olieforbruget og 59 % af det samlede EU-gasforbrug (kun direkte brug) – hvilket svarer til 68 % af al gasimport. Dette er fordi:

o Næsten halvdelen af ​​EU's bygninger har kedler installeret før 1992 med en virkningsgrad på under 60 %.

o 22% af gaskedlerne, 34% af direkte elvarmere, 47% af oliefyr og 58% af kulfyr er ældre end deres tekniske levetid.

Renovering af eksisterende bygninger kan føre til lavere energiforbrug;dog er renoveringsprocenten i øjeblikket under 1 %.

• Vedvarende energi er ikke udbredt i sektoren: Naturgas er den største primære energikilde til opvarmning og afkøling (46 %), efterfulgt af kul (ca. 15 %), biomasse (ca. 11 %), brændselsolie (10 %), atomenergi (7 %) og nogle vedvarende energikilder energikilder (vind, PV og vand, ca. 5%).Andre vedvarende energikilder såsom solenergi (termisk) energi, omgivende varme og geotermisk energi tegner sig for 1,5 % tilsammen, og andre fossile brændstoffer til 4 %.Samlet set tegner vedvarende energi sig for 18 % af det primære energiforbrug i varme- og afkølingssektoren, og der er et betydeligt potentiale for at øge dens andel.

• Der bliver spildt for meget energi: mængden af ​​varme produceret fra industrielle processer og spildt i atmosfæren eller til vand i EU anslås at være nok til at dække hele EU's varmebehov i boliger og tertiære bygninger[1].

Hvad er der i strategien?

For at mindske energilækage fra bygninger, maksimere effektiviteten og øge andelen af ​​vedvarende energi, identificerer EU's opvarmnings- og afkølingsstrategi følgende handlinger:

1) Gør renovering af bygninger nemmere

• Udvikling af en værktøjskasse med tiltag, der skal lette renoveringen af ​​flerlejlighedsbygninger, f.eks. gennem moderne varme- og køleudstyr (såsom varmepumper) og isoleringsmaterialer og rådgivning om de trin, der skal følges

• Bedre omkostningsdeling for at give både lejere og ejere mulighed for at drage fordel af den investering, der bruges til at renovere gamle bygninger og lejligheder, eller for at ændre deres gamle forældede varmesystemer med nye effektive ved hjælp af vedvarende energikilder eller opvarmning fra smarte nye generationers fjernvarmenet

• Fremme gennemprøvede energieffektivitetsmodeller for offentlige skoler og hospitaler til at give myndighederne praksis for for eksempel, hvordan man bruger energiservicevirksomheder, energiydelse og offentlige indkøbskontrakter eller selvforbrugsløsninger til at effektivisere disse bygninger, hvordan man går til energirenovering og installation af varme- og kølesystemer leveret af rene vedvarende energikilder.Dette vil også reducere omkostningerne og øge købekraften til f.eks. undervisningsmaterialer, computere, faciliteter i sportshaller, biblioteker eller interne restauranter.

• Styrket pålidelighed af energicertifikater, som vil blive vurderet i den kommende revision af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne.Dette vil gøre det muligt at give klar information til forbrugere og investorer om brugen af ​​vedvarende energi i bygninger og skabe markedssignaler for en mere udbredt brug af vedvarende energi i bygningerne.

2) Forøgelse af andelen af ​​vedvarende energi

I dag er opvarmning og afkøling stadig i høj grad afhængig af fossile brændstoffer.Vedvarende energi står for kun 18 % af varme- og kølingsforsyningen.Varme- og afkølingsstrategien gør opmærksom på, at energieffektivitet og udbredelse af vedvarende energi supplerer hinanden.

• At øge andelen af ​​vedvarende energiløsninger i bygninger vil blive overvejet i de kommende revisioner af direktivet om vedvarende energi og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne.

• Finansiel støtte til udbredelse af vedvarende energiteknologier stilles til rådighed gennem de europæiske struktur- og investeringsfonde, EU's Horisont 2020-program for forskning og udvikling og den integrerede strategiske energiteknologiplan.

3) Genbrug af energiaffald fra industrien

Industrielle og elproduktionsanlæg producerer store mængder spildvarme og spildkulde, som i øjeblikket bortledes ubrugt i luft og vand.En række løsninger kan implementeres:

• Direkte tilførsel via fjernvarmesystemer: Dette praktiseres allerede, f.eks. i den svenske by Gøteborg, hvor mere end 90 % af alle boligblokke opvarmes med spildvarme fra nærliggende industrianlæg (raffinaderier og kemiske anlæg), affaldsforbrænding og kraftvarme (dvs den samtidige produktion af el og varme, som begge bruges) gennem et 1000 km fjernvarmenet.

• Køling via kraftvarme- og absorptionskølere, der omdanner varme til kulde, der kunne bruges i bygninger gennem et distriktsnetværk.Absorption er en proces, hvor spildvarme fra f.eks. affaldsforbrænding og raffinaderier i sommermånederne bruges til at omdanne opvarmning til køling.Dette praktiseres allerede i mange fjernkølingssystemer som f.eks. Wiens fjernkølesystem, som bruger varmen fra kraftvarmeaffaldsforbrændingsanlægget om sommeren til at levere køling.

• Infrastrukturudvikling: Nationale og lokale myndigheder har en nøglerolle at spille i at etablere deres økonomiske spildvarme- eller kuldepotentialer, skabe de rigtige regler og hjælpe med at udvikle den nødvendige infrastruktur til at udnytte dette potentiale.

4) Inddragelse af forbrugere og industrier

• Forbrugere: Ejere, lejere, bygningsoperatører og offentlige myndigheder bør være i stand til at træffe informerede beslutninger om bygningsrenovering, effektive og vedvarende forsyningsmuligheder for opvarmning/køling og om energibesparelser gennem avanceret måling, fakturering, realtidsstyring af varme og køling og automatisering, kapacitetsopbygning for at forstå, hvad de kan, hvordan de strukturerer deres projekter og sikrer adgang til finansiering.

• Industri: I 2012 stod industrien for en fjerdedel af EU's samlede endelige energiforbrug, hvoraf størstedelen (73%) blev brugt til opvarmning og køling.

Energieffektivitetsforbedringer til opvarmning og afkøling i energiintensive industrier kan opnås på tre hovedmåder: (1) industrielle procesforbedringer, (2) varmeintegration mellem fabrikker (og anden energi- og ressourceintegration) mellem processer på stedet at genvinde overskudsvarme inden for deres egne lokaliteter, ofte gennem industriel symbiose i industriparker, og (3) at overføre ubrugt lavtemperaturvarme uden for industriområdet til nærliggende varmeforbrugere, såsom kommuner, gennem varmenetværk.

Hvad vil fordelene være?

Implementeringen af ​​strategien vil bringe fordele for alle, og mere specifikt:

• Borgere: EU-borgere ville nyde godt af bedre levevilkår, komfort og sundhed, et bedre miljø, som de ved er bæredygtigt for fremtidige generationer, og reducerede månedlige og årlige udgifter til opvarmning.For eksempel, hvis dit hjem er udstyret med en konventionel gaskedel, der bruger 20 MWh energi om året, kan en ny kondenserende gaskedel spare dig 275 € om året.Effektive varmeapparater baseret på vedvarende energi, såsom varmepumper kombineret med solvarmere kan reducere husholdningernes årlige energiforbrug fra €1500-2000 til €300-500.Oven i købet kan nuværende passive forbrugere blive mindre afhængige af energiprisudsving og endda 'prosumers', dvs. små vedvarende energiproducenter, der kan sælge deres overskydende energi på et liberaliseret energimarked.

• Arbejdere: Fremstilling og installation af energieffektivt og vedvarende energibaseret udstyr og materialer er arbejdsintensive aktiviteter, som i gennemsnit kan skabe dobbelt så mange arbejdspladser end fremstilling og installation af konventionelt energiproduktionsudstyr.Energieffektive varer og tjenester solgt i 2010 skabte cirka 0,9 millioner direkte job og2,4 millioner indirekte nye job i Europa.

• Industri: energi omkostningerne kunne reduceres med 4-10% med investeringer, der betaler sig selv på mindre end 5 år.

Desuden vil det reducere CO2 emissioner og luftforurening:

I lyset af EU's klimamål forventes efterspørgslen efter opvarmning og køling at falde med 42 % til 56 % i 2050, med tilsvarende reduktion i CO2-reduktion.Sektoren forventes at spille en afgørende rolle i emissionsreduktionen.

For eksempel anslås den nye EU-energimærke- og økodesignforordning for kedler, der viser effektivitetsvurderinger for første gang, at spare 600 TWh energi og reducere CO2 emissioner med 135 millioner tons i 2030.

Desuden fuldender den nye økodesignforordning om luftvarmeprodukter, køleprodukter, proceskølere til høje temperaturer og ventilatorkonvektorer sættet af økodesignkrav til opvarmning og køling.Disse tiltag kan spare 5 Mtoe om året i 2030, svarende til 9 millioner tons CO2.

Reduktion af energiforbruget og øget andel af vedvarende energi i forsyningen af ​​varme og køling vil også bidrage væsentligt til at reducere luftforurening, især i byområder.

Hvilken rolle spiller opvarmning og afkøling for at nå EU's mål for energieffektivitet og vedvarende energi?

EU er på vej til at nå sit mål på 20 % vedvarende energi i 2020. Målet på 20 % energieffektivitet vil dog kun blive nået, hvis den nuværende EU-lovgivning om energieffektivitet er fuldt implementeret.Opvarmning og afkøling spiller derfor en nøglerolle i at sikre, at EU's mål for energieffektivitet og vedvarende energi opfyldes.

Hvor står Europa i forhold til andre dele af verden?

Europa er en global leder inden for både energieffektivitet og vedvarende energi:

• Mere end 90 % af de effektive, vedvarende kedler, der sælges til og bruges af europæere, er udviklet og produceret af europæiske virksomheder.

• Europa har den højeste andel af kraftvarmeproduktion i el- og varmeproduktion på verdensplan foran USA og Japan.

• Desuden er Europa også vugge for nye teknologier, såsom brændselscellekraftvarme og geotermisk opvarmning og køling.Dets innovative fjernvarme- og fjernkølingsselskaber har ingen konkurrenter, der er i stand til at erstatte deres produkter og ekspertise, og de inviteres i Kina, Sydkorea, Rusland og Mellemøsten til at installere og betjene deres unikke systemer.

Hvad er den langsigtede vision?

Europa ønsker at dekarbonisere sin bygningsmasse inden 2050: Det betyder, at Europa vil spare omkring 40 milliarder euro på gasimport og 4,7 milliarder euro på olieimport om året.EU's CO2-emissionerne vil blive reduceret med 30 % og borgernes udgifter til opvarmning og nedkøling af deres boliger og bygninger ville blive sænket med 70 pct. Luftforurening fra opvarmning og afkøling ville blive reduceret med mere end 90 %, hvilket ville eliminere relaterede sundhedsproblemer.

Industrien kan bevæge sig i samme retning ved at udnytte de økonomiske argumenter for effektivitet og nye tekniske løsninger. Det vurderes at industrien kunne reducere sit energiforbrug med 4-5 % i 2030 og 8-10 % i 2050 blot ved at implementere kommercielt levedygtige og tilgængelige løsninger.Andelen af vedvarende energi vil nå op på 30 % og banebrydende teknologier vil hjælpe industrier med at dekarbonisere, mens de laver produktionsprocesser 30-50 % mindre energikrævende.

Hvad er de næste skridt?

Overgangen til et kulstoffattigt varme- og kølesystem kræver handling fra alle involverede aktører.Dette vil blive sikret af EU 2030-styringsrammen, mens handlingerne vil blive fremrykket

1. Ved lovvurderinger af:

• Energieffektivitetsdirektivet, direktivet om bygningers energimæssige ydeevne og initiativet Smart Financing for Smart Buildings i 2016;

• Det nye elmarkedsdesign og forslaget til en ramme for vedvarende energi i 2016.

2. Ved en række af ikke-lovgivningsmæssige tiltag inklusive:

• Udvikling af en værktøjskasse med foranstaltninger til at lette renovering i flerlejlighedsbygninger;

• Fremme af dokumenterede energieffektivitetsmodeller for offentligt ejede uddannelsesbygninger og hospitaler;

• Udvid arbejdet med BUILLD UP-færdighedskampagnen for at forbedre uddannelsen af ​​bygningsfagfolk, især gennem et nyt modul for energieksperter og arkitekter.

Ovenstående er oprindeligt fra http://www.racplus.com/news/the-european-heat-pump-market-on-the-rise/8673139.fullarticle